ANSI/BIFMA X5.1 er den amerikanske standard for kontorstole. Fuld titel er "General-Purpose Office Chairs. Tests", og den er udgivet af BIFMA, brancheforeningen for amerikanske producenter af kontor og institutionsmøbler, og godkendt som American National Standard af ANSI.

Standarden definerer hvilke tests en stol skal gennemgå, hvilket udstyr der bruges, under hvilke betingelser, og hvilke minimumsniveauer der skal opnås. Kravene bygger på BIFMA-medlemmernes egne felterfaringer, og testene er udviklet med en forventet produktlevetid på ti år ved brug i ét skift.

Hvilke stole gælder X5.1 for?

Standarden dækker kontorstole i bred forstand. Det omfatter direktions og chefstole, arbejds og kontorstole, besøgsstole, stabelstole, stole med skriveplade og taburetter. Det er værd at bemærke at besøgsstole og stabelstole er med, for det er netop den stolepopulation der i Europa falder under EN 16139. Overlappet mellem de to standarder er derfor reelt.

X5.1 dækker ikke loungemøbler, brandegenskaber, overfladematerialers holdbarhed, polstringsmaterialer, produktemissioner eller ergonomi. Den vurderer heller ikke brugte produkter. Testresultatet gælder kun det eksemplar der er testet, og skal resultatet overføres til andre modeller, skal prøven være repræsentativ for serieproduktionen.

De tre stoletyper

Hvor EN 16139 deler op efter hvor hårdt stolen bruges, deler X5.1 op efter hvordan stolen bevæger sig. Det er en af de mest grundlæggende forskelle mellem de to systemer.

Type I: vippestol

En stol hvor sæde og ryg vipper sammen eller synkroniseret med en modvægtskraft. Den klassiske kontorstol med synkro, center eller knævip.

Type II: fast sædevinkel, vippende ryg

En stol med fast sædevinkel og et ryglæn der kan vippe.

Type III: fast sædevinkel, fast ryg

En stol med både fast sædevinkel og fast ryg. Kategorien dækker også stole med ben og stole med slædestel, og det er derfor typen svarer til en almindelig kontraktstol.

En stol kan falde i flere kategorier og skal så testes i dem alle. En vippestol med lås er både Type I i ulåst tilstand og Type III i låst, og begge dele skal dokumenteres.

Funktionel last og proof load

X5.1 kører de fleste tests i to trin på den samme komponent. Først en funktionel last, som er det belastningsniveau der betragtes som typisk for hård brug. Efter den må stolen ikke have mistet funktion. Den skal stadig kunne justeres, drejes og bruges nøjagtigt som før.

Derefter en proof load, som ligger over hård brug. Her accepteres tab af funktion. Kravet er alene at der ikke må ske en pludselig og alvorlig ændring i konstruktionens integritet. Den funktionelle last kommer altid før proof load. Det tostrengede princip findes ikke i EN 16139, hvor der er ét lastniveau pr. test og strengheden i stedet vælges gennem niveau L1 eller L2.

Hvad tester X5.1?

Standarden indeholder over tyve tests, og hvilke der gælder afhænger af stoletypen og af hvilke funktioner stolen har. De vigtigste er:

• Rygstyrke, statisk, hvor ryggen belastes gennem en form-fitting device placeret 406 mm over sædet

• Faldtest, hvor en pose slippes ned på sædet fra 152 mm

• Sædeholdbarhed, hvor en pose på 570 N falder ned på sædet 100.000 gange

• Rygholdbarhed, hvor ryggen belastes cyklisk, og ved brede ryglæn også forskudt til hver side

• Bentest, hvor der trykkes vandret direkte på benet forfra og fra siden

• Armlæn, både nedad, udad og cyklisk

• Stabilitet, både bagud og fremad, indbygget i standarden selv

• Søjlefod, hvor foden belastes med 11.120 N

• Dreje, vippe og hjul, som cykliske holdbarhedstests

De fire sidste punkter er kontorstolens mekanik, og de har ingen modstykke i EN 16139. I Europa ligger de i EN 1335, standarden for kontorstole til arbejdsbrug. Det er en af grundene til at X5.1 ikke uden videre kan sidestilles med én enkelt europæisk standard.

Er BIFMA en certificering?

Strengt taget nej, og det er en vigtig nuance. BIFMA certificerer ikke produkter. Produkter testes til BIFMA-standarderne af uafhængige laboratorier, og resultatet dokumenterer overholdelse. Den korrekte formulering er derfor at en stol er "tested to BIFMA X5.1" eller er BIFMA-compliant, ikke at den er BIFMA-certificeret. Standarden er formelt frivillig. Det ændrer bare ikke på at den fungerer som de facto minimumskrav i amerikanske indkøbspolitikker, offentlige udbud og virksomheders egne krav.

X5.1 og de europæiske standarder

Skal den samme stol sælges i Europa og i USA, skal den dokumenteres ad to spor. Der findes ingen gensidig anerkendelse, og en EN 16139-rapport betyder ingenting for en amerikansk indkøber. Til gengæld er konstruktionsarbejdet fælles, og det er her pengene ligger. Jeg har lavet en detaljeret gennemgang af hvor de to standarder afviger på EN 16139 vs BIFMA X5.1, med tabeller over de enkelte undertests.

Et eksempel fra praksis er DotChair, hvor stolen blev valideret mod EN 16139 niveau 2 og BIFMA x5.1 i samme forløb.