EN 16139

Jeg arbejder dagligt med EN 16139 i forbindelse med konstruktionsudvikling og FEM-simulering af stole til kontraktmarkedet. Her er hvad du behøver at vide om standarden.

Standarder

EN 16139 er den europæiske standard der fastsætter krav til sikkerhed, styrke og holdbarhed for siddemøbler til kontraktmarkedet. Det vil sige stole der bruges i offentlige og professionelle miljøer: caféer, kontorer, restauranter, lufthavne, skoler og lignende.

Standarden hedder fuldt ud "Furniture – Safety, strength and durability – Requirements and test methods for non-domestic seating" og er udgivet af CEN. Den seneste version er EN 16139:2025, som afløste EN 16139:2013.

Hvad tester EN 16139?

EN 16139 beskriver ikke testmetoderne selv. Den specificerer hvilke tests der skal gennemføres, og hvilke belastningsniveauer der kræves. De præcise testprocedurer er defineret i EN 1728, som er den tilhørende testmetodestandard. EN 1022 bruges desuden til at verificere stolens stabilitet.

Tilsammen danner de tre standarder et komplet certificeringsgrundlag: EN 16139 sætter kravene, EN 1728 beskriver hvordan tests udføres trin for trin, og EN 1022 sikrer at stolen ikke vælter under belastning.

En stol skal igennem op til 17 forskellige tests afhængigt af konstruktionen. Testene dækker statiske belastninger på sæde og ryg, holdbarhedstests med tusindvis af cyklusser, sideværts belastning af ben, stødtest og bagudfaldstest. Hvilke tests der er relevante afhænger af om stolen har armlæn, fodstøtte, benstøtte, drejestel eller er en enkeltkolonnestol.

To niveauer: L1 og L2

EN 16139 opererer med to belastningsniveauer. Niveau 1 (L1) gælder generel brug: kontorer, showrooms, restauranter, caféer, banker og lignende miljøer. Niveau 2 (L2) gælder hård brug: natklubber, politistationer, transportterminaler, sportsfaciliteter og andre miljøer med usædvanlig høj belastning.

Kontraktmarkedet bruger typisk L2 som krav. Det er det niveau de fleste indkøbere, arkitekter og projektledere forventer dokumentation for, når en stol skal bruges i offentlige rum. Belastningerne ved L2 er markant højere end ved L1, og holdbarhedstestene kræver dobbelt så mange cyklusser.

Valget af niveau har direkte konsekvenser for konstruktionen. En stol der er dimensioneret til L1 vil ofte ikke bestå L2 uden ændringer i samlingsmetoder, godstykkelse eller materialeval. Det er langt billigere at afklare det i designfasen end efter første prototype.

FEM-simulering som forberedelse til test

En af mine kernekompetencer er at simulere EN 16139-testene digitalt via FEM (Finite Element Method) allerede under konstruktionsudviklingen. Det betyder at jeg kan beregne spændinger og deformationer på stolen under de belastningsscenarier standarden foreskriver, inden der er lavet en eneste prototype.

I videoen viser jeg konkret hvordan sæde/ryg-testen og ben-sidelæns-testen ser ud i praksis.

Når FEM-analysen er gennemført ved jeg præcist hvilke dele af konstruktionen der er kritiske, og om de dimensioner og materialer jeg har valgt er tilstrækkelige. Det reducerer risikoen for at en dyr prototype fejler i testlaboratoriet.

Når konstruktionen er afprøvet digitalt, er næste skridt fysisk test og certificering. I Danmark udfører Teknologisk Institut tests efter EN 16139.

FAQ.

Ofte stillede spørgsmål.

Alt du har brug for at vide, før vi går i gang.

Hvad er EN 16139?

EN 16139 er en europæisk standard for sikkerhed, styrke og holdbarhed for stole til kontraktmarkedet. Den seneste version er EN 16139:2025.

Hvad er EN 16139?

EN 16139 er en europæisk standard for sikkerhed, styrke og holdbarhed for stole til kontraktmarkedet. Den seneste version er EN 16139:2025.

Hvilke stole gælder EN 16139 for?

EN 16139 gælder for alle typer siddemøbler til kontraktmarkedet beregnet til voksne. Den gælder ikke for kontorstole til arbejdsbrug, uddannelsesstole, udendørsstole eller industristole.

Hvad er forskellen på EN 16139 niveau L1 og L2?

L1 er generel brug til kontorer, caféer og lignende. L2 er hård brug til natklubber, politistationer og transportterminaler. Belastningerne og antallet af holdbarhedscyklusser er markant højere ved L2.

Hvad er EN 1728, og hvad har den med EN 16139 at gøre?

EN 1728 er testmetodestandarden der beskriver præcis hvordan hver enkelt test i EN 16139 udføres: hvor belastningen placeres, hvordan den påføres, og hvad der måles.

Hvad er EN 1022, og er den nødvendig for EN 16139?

EN 1022 er stabilitetsstandarden for siddemøbler. EN 16139 kræver at stolen også opfylder EN 1022 efter at have gennemgået styrke- og holdbarhedstestene.

Kan FEM-simulering erstatte en fysisk EN 16139-test?

Nej. FEM-simulering kan ikke erstatte den fysiske certificeringstest. Men den kan forberede konstruktionen så sandsynligheden for at bestå første gang er væsentligt højere.

Hvem udfører EN 16139-tests i Danmark?

Teknologisk Institut er det primære akkrediterede testlaboratorium for møbelstandarder i Danmark.

Hvem udfører EN 16139-tests i Danmark?

Teknologisk Institut er det primære akkrediterede testlaboratorium for møbelstandarder i Danmark.

Hvad sker der hvis stolen ikke består EN 16139-testen?

Der er intet certifikat. Stolen kan stadig sælges, men det bliver svært salgs- og marketingmæssigt. Konstruktionen skal rettes og testes igen.

Hvad sker der hvis stolen ikke består EN 16139-testen?

Der er intet certifikat. Stolen kan stadig sælges, men det bliver svært salgs- og marketingmæssigt. Konstruktionen skal rettes og testes igen.

Gælder EN 16139:2025 nu, eller er det stadig 2013-versionen der bruges?

EN 16139:2025 er den gældende version. Den afløste EN 16139:2013 og indeholder nye krav til enkeltkolonnestole, bagudfaldstest og benstøtte.

Skal jeg teste en prototype eller en prøve fra produktionsserien?

Testen skal ideelt udføres på en prøve fra den egentlige produktionsserie, ikke en håndlavet prototype. En prototype er ikke nødvendigvis repræsentativ for det der produceres i serie.