EN 16139 er den europæiske standard der fastsætter krav til sikkerhed, styrke og holdbarhed for siddemøbler til kontraktmarkedet. Det vil sige stole der bruges i offentlige og professionelle miljøer: caféer, kontorer, restauranter, lufthavne, skoler og lignende.

Standarden hedder fuldt ud "Furniture – Safety, strength and durability – Requirements and test methods for non-domestic seating" og er udgivet af CEN. Den seneste version er EN 16139:2025, som afløste EN 16139:2013.

Hvad tester EN 16139?

EN 16139 beskriver ikke testmetoderne selv. Den specificerer hvilke tests der skal gennemføres, og hvilke belastningsniveauer der kræves. De præcise testprocedurer er defineret i EN 1728, som er den tilhørende testmetodestandard. EN 1022 bruges desuden til at verificere stolens stabilitet.

Tilsammen danner de tre standarder et komplet certificeringsgrundlag: EN 16139 sætter kravene, EN 1728 beskriver hvordan tests udføres trin for trin, og EN 1022 sikrer at stolen ikke vælter under belastning.

En stol skal igennem op til 17 forskellige tests afhængigt af konstruktionen. Testene dækker statiske belastninger på sæde og ryg, holdbarhedstests med tusindvis af cyklusser, sideværts belastning af ben, stødtest og bagudfaldstest. Hvilke tests der er relevante afhænger af om stolen har armlæn, fodstøtte, benstøtte, drejestel eller er en enkeltkolonnestol.

To niveauer: L1 og L2

EN 16139 opererer med to belastningsniveauer. Niveau 1 (L1) gælder generel brug: kontorer, showrooms, restauranter, caféer, banker og lignende miljøer. Niveau 2 (L2) gælder hård brug: natklubber, politistationer, transportterminaler, sportsfaciliteter og andre miljøer med usædvanlig høj belastning.

Kontraktmarkedet bruger typisk L2 som krav. Det er det niveau de fleste indkøbere, arkitekter og projektledere forventer dokumentation for, når en stol skal bruges i offentlige rum. Belastningerne ved L2 er markant højere end ved L1, og holdbarhedstestene kræver dobbelt så mange cyklusser.

Valget af niveau har direkte konsekvenser for konstruktionen. En stol der er dimensioneret til L1 vil ofte ikke bestå L2 uden ændringer i samlingsmetoder, godstykkelse eller materialeval. Det er langt billigere at afklare det i designfasen end efter første prototype.

FEM-simulering som forberedelse til test

En af mine kernekompetencer er at simulere EN 16139-testene digitalt via FEM (Finite Element Method) allerede under konstruktionsudviklingen. Det betyder at jeg kan beregne spændinger og deformationer på stolen under de belastningsscenarier standarden foreskriver, inden der er lavet en eneste prototype.

I videoen viser jeg konkret hvordan sæde/ryg-testen og ben-sidelæns-testen ser ud i praksis.

Når FEM-analysen er gennemført ved jeg præcist hvilke dele af konstruktionen der er kritiske, og om de dimensioner og materialer jeg har valgt er tilstrækkelige. Det reducerer risikoen for at en dyr prototype fejler i testlaboratoriet.

Når konstruktionen er afprøvet digitalt, er næste skridt fysisk test og certificering. I Danmark udfører Teknologisk Institut tests efter EN 16139.