EN 1022 hedder "Furniture – Seating – Determination of stability". Standarden definerer testmetoder og krav til stabiliteten af alle typer siddemøbler til voksne. Den seneste version er EN 1022:2023.

EN 1022 er normativ reference i EN 16139, hvilket betyder at en stol skal opfylde EN 1022's krav for at kunne certificeres til kontraktmarkedet. Stabilitetstest udføres efter at styrke- og holdbarhedstestene i EN 1728 er afsluttet.

Hvad tester EN 1022?

EN 1022 tester om stolen vælter, når den belastes i tre retninger: bagud, fremad og sideværts. Testen simulerer realistiske brugsscenarier: en person der hælder stolen bagover, læner sig frem med hænderne på sædet, eller presser stolen sideværts mens den er besat.

Standarden definerer præcist belastningspunkter, belastningens størrelse og retning, og hvad der konstituerer et godkendt resultat. Overturning er det definerede fejlkriterium: det punkt hvor stolen tipper forbi sin ligevægt og fortsætter med at vælte af sig selv.

Enkeltkolonnestole og loungers

EN 1022:2023 indeholder særlige krav til enkeltkolonnestole, det vil sige stole monteret på én central søjle. Disse stole har en anderledes stabilitetskarakteristik end firbenstole og kræver supplerende tests. Det samme gælder loungers, der testes separat på grund af deres tilbagekippede konstruktion.

EN 16139:2025 introducerede ligeledes nye krav til enkeltkolonnestole, og de to standarder er koordinerede på dette punkt.

EN 1022 i sammenhæng med EN 16139 og EN 1728

De tre standarder udgør tilsammen det komplette certificeringsgrundlag for kontraktstole. EN 16139 sætter kravene til styrke og holdbarhed og refererer til begge de andre. EN 1728 beskriver testprocedurerne for styrke og holdbarhed. EN 1022 verificerer stabiliteten.

Rækkefølgen er vigtig: stabilitetstest udføres på den samme prøvestol der har gennemgået EN 1728-testene. Det er ikke en frisk, ubrugt stol der stabilitetstestes.

Konstruktionsmæssige overvejelser

Stabilitet handler om forholdet mellem sædehøjde, understøttelsesbase og belastningspunkt. En stol med høj sæde og smal understøttelsesbase har sværere ved at bestå sideværts stabilitetstest. Slædestelstole og stole med firkantet base klarer sig generelt bedre end stole med smal krydsfodbund.

Tidlig opmærksomhed på understøttelsesbase og sædehøjde sparer problemer i testfasen. Ændringer der er nødvendige for at bestå EN 1022 kan påvirke stolen æstetisk, og det er billigst at afklare det i designfasen.