EN 16139 opererer med to testniveauer: L1 (generel brug) og L2 (hård brug). Niveauet afgør hvilke belastninger stolen skal klare under testene, og hvor mange holdbarhedscyklusser den skal gennemgå.

Hvad betyder L1 og L2?

L1 er beregnet til miljøer hvor stolen bruges normalt over kortere eller længere perioder: kontorer, showrooms, konferencesale, restauranter, caféer, banker og lignende. L2 er beregnet til miljøer med usædvanlig hård brug, hvor stolen kan blive udsat for gentagne kraftige belastninger eller bevidst forkert brug: natklubber, politistationer, transportterminaler, sportsfaciliteter, fængsler og kaserner.

Kontraktmarkedet bruger typisk L2 som minimumskrav ved indkøb til offentlige og halvoffentlige rum. Det giver indkøbere og arkitekter sikkerhed for at stolen er testet under realistiske worst-case belastninger.

Hvad er anderledes ved L2?

Belastningerne er højere. På sæde/ryg-testen trykkes der med markant mere kraft på sædet ved L2 end ved L1. Det samme gælder for de statiske tests af ben, armlæn og forkant. Holdbarhedstestene ved L2 kræver desuden dobbelt så mange cyklusser som ved L1. En stol der er dimensioneret til L1 vil typisk ikke bestå L2 uden ændringer.

Bagudfaldstest og sædeimpakttest er også skrappere ved L2. Dropper man stolen fra en større højde og gentager det flere gange, afsløres svage samlinger og sprøde materialer hurtigt.

Konsekvenser for konstruktionen

Valget af niveau skal afklares tidligt i designprocessen. Det påvirker direkte valget af materialer, godstykkelser og samlingsmetoder. En plastikskal der er tilstrækkelig ved L1 kan kræve øget vægtykkelse, ændret geometri eller forstærkning ved overgange for at klare L2. En metalsamling der er fin ved L1 kan kræve andet svejseprofil eller ekstra forstærkning for at klare de dynamiske holdbarhedscyklusser ved L2.

Jeg bruger FEM-simulering til at afprøve konstruktionen mod begge niveauer digitalt. Det giver svar på om den valgte konstruktion er tæt på grænsen eller har god margin, og præcis hvilke dele der er kritiske.

De tre standarder bag certificeringen

EN 16139 kan ikke forstås isoleret. Standarden specificerer kravene og belastningsniveauerne, men selve testprocedurerne er beskrevet i EN 1728. EN 1022 bruges til at verificere at stolen ikke vælter under belastning, og dette krav gælder uafhængigt af om man tester til L1 eller L2.

Alle tre standarder skal opfyldes for at en stol kan certificeres til kontraktmarkedet. EN 1728 definerer præcis hvor på stolen belastningen placeres, og EN 1022 definerer hvad der er acceptabelt i stabilitetstest.