Console Desk — teknisk dokumentation for Karakter Copenhagen
Paul McCobb designede møbler til det amerikanske middenklassehjem i 1950erne. Hans Planner Series var berømt for rene linjer, ærlige materialer og en enkelhed der ikke behøvede at råbe. Jeg sørgede for at bordet lod sig producere igen — præcis som McCobb tænkte det.
2023

Udført arbejde
CAD-rekonstruktion og konstruktionsudvikling af Paul McCobb Console Desk — Karakter Copenhagen
Console Desk er designet af den amerikanske midcentury designer Paul McCobb som del af hans Planner Series — en modulær møbelserie med rene linjer, ærlige materialer og Shaker-inspireret enkelhed fra 1950erne. Karakter Copenhagen genudgiver en selektion af hans mest betydningsfulde stykker.
Da McCobb arbejdede i en tid uden digitale CAD-modeller, startede jeg med at rekonstruere hans konstruktionsprincipper ud fra eksisterende referencer og opbygge en komplet 3D CAD-model. Det kræver en anden tilgang end at bygge nyt — man skal forstå hvad originalen ville have set ud som konstruktionstegning, og oversætte det til moderne produktionsgrundlag.
Skjulte samlinger og 2D-produktionsdokumentation til serieproduktion
Karakter ville bevare McCobbens rene udtryk — ingen synlige beslag eller skruehoveder. Jeg udviklede og afprøvede samlingsprincipperne iterativt: skjulte beslag og skruesamlinger der holder i serieproduktion men ikke er synlige i det færdige møbel.
Afslutningsvist udarbejdede jeg komplet 2D-produktionsdokumentation med mål, tolerancer og materialespecifikationer klar til Karakters leverandører.
Udført arbejde
Hvad jeg lavede på Console Desk-projektet
Udvikling af konstruktionsløsninger til bordets opbygning med fokus på stabilitet og McCobbens formintention
3D CAD-modellering af alle komponenter og samlet struktur
Afprøvning og valg af samlingsmetoder med skjulte beslag og skruesamlinger der respekterer de rene linjer
Komplet 2D-produktionsdokumentation med mål, tolerancer og materialespecifikationer
FAQ.
Ofte stillede spørgsmål.
Alt du har brug for at vide, før vi går i gang.

